
Foto: Shutterstock
Liverpool-manager Jürgen Klopp er træt af Arthurs afslappede attitude, og han ønsker derfor at annullere lejeaftalen, når januar-transfervinduet åbner.
For nogle uger siden blev det officielt, at Liverpool har lejet Juventus-midtbanespilleren Arthur for resten af sæsonen.
[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,456230″ floating=”2″ ap mute]
Men Liverpool-manager Jürgen Klopp er allerede blevet træt af den 26-årige brasilianer, skriver journalisten Manu Heredia.
Det er efter sigende den afslappede attitude, som Arthur har udvist i sin første tid på Anfield, der går Klopp på.
Derfor vil Liverpool allerede i januar forsøge at annullere den lejeaftale, som blev indgået med Juventus for få uger siden.
Indtil videre har Arthur blot spillet 13 minutters fodbold for The Reds, og han er slet ikke kommet på banen i Premier League.
Den brasilianske midtbanespiller har været på kontrakt i Juventus siden september 2020, hvor han forlod FC Barcelona.
Arthur har repræsenteret det brasilianske landshold 22 gange i karrieren med et enkelt mål til følge.