Journalist: Leipzig-angriber er på Arsenals radar

0

Journalist: Leipzig-angriber er på Arsenals radarDen slovenske landsholdsprofil Benjamin Sesko er på blokken i Arsenal, der er på jagt efter en ny spidsangriber til sommer. Det melder Dean Jones.

Mange mener, at Arsenal mangler en regulær målscorer oppe foran, og klubben skulle da også være på jagt efter en angriber.

Hverken Gabriel Jesus eller Eddie Nketiah har for alvor været løsningen, og derfor vil The Gunners nu forstærke sig.

I den forbindelse sættes London-storklubben i forbindelse med flere forskellige navne, og nu er et nyt dukket op.

Det drejer sig om 20-årige Benjamin Sesko fra RB Leipzig, som ifølge journalisten Dean Jones er på blokken i Arsenal.

Den unge angriber vil efter sigende koste omkring 367 millioner kroner, og det har altså vakt Mikel Artetas interesse.

I denne sæson har Sesko spillet 37 kampe for RB Leipzig i alle turneringer, hvor han har leveret 13 mål og to oplæg.

Hans kontrakt med klubben løber til 2028.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE