Journalist: Liverpool er varme på ung stjerne

0
Arne Slot

Foto: Shutterstock

Liverpool-manager Arne Slot er på jagt efter forstærkninger til offensiven, og man er klar til at hente Florian Wirtz, hvis han forlader tysk fodbold.

Florian Wirtz er én af de helt store stjerner i både Bayer Leverkusen og Bundesligaen, og det er ikke gået ubemærket hen.

Tyskeren bliver rygtet kraftigt til især Manchester City, Bayern München og Liverpool, og nu er der nyt om sidstnævnte.

David Ornstein kan således berette, at Liverpool vil presse på at sikre sig Wirtz, hvis han forlader Bundesligaen.

Det er dog ikke sikkert, kan journalisten berette, men The Reds har længe været beundrere af Leverkusen-profilen.

I denne sæson har Florian Wirtz alt i alt optrådt 45 gange for klubben, hvor det er blevet til 16 mål og 15 assists.

Den bare 22-årige offensivspiller står dertil noteret for 29 landskampe for Tyskland med seks scoringer til følge.

Kontrakten med Leverkusen udløber i 2027.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE