
Foto: Shutterstock
Den engelske midtstopper og anfører for Crystal Palace har tiltrukket sig interesse fra nogle af Premier Leagues største klubber, og nu er Liverpool angiveligt meget tæt på at sikre ham.
Den engelske landsholdsspiller, Marc Guehi, har været en særdeles stor lederskikkelse for Crystal Palace igennem flere sæsoner.
Siden skiftet fra Chelsea i 2021 har den 24-årige englænder været fast inventar for The Eagles, men den tid kan nu være forbi.
Det meddeler journalist, David Lynch.
For Lynch nævner, at den 24-årige stopper er meget tæt på at sætte sin underskrift på en aftale med Liverpool.
Lynch, der er Liverpool-journalist, beskriver, at “der er en ledig plads til Guehi” og at “prisen er rimelig for parterne”.
Slutteligt nævner Lynch, at der er tydelige fremskridt i forhandlingerne, og at en aftale derfor nærmer sig med hastige skridt.
Crystal Palace-anføreren, Marc Guehi, har 23 landskampe på CV’et.
Han har kontrakt med Crystal Palace frem til 2026.