Journalist: Messi har valgt PSG-skifte

0
Journalist: Messi har valgt PSG-skifte

Foto: Shutterstock

Lionel Messi har besluttet sig for at fortsætte karrieren i Paris Saint-Germain. Det beretter journalisten Mohamed Bouhafsi.

Der gik et chok igennem fodboldverdenen i går, da det blev annonceret, at Lionel Messis aftale med FC Barcelona alligevel ikke blev til noget.

Det har ventet fra stort set alle kanter, at Messi med den største selvfølgelighed ville tegne en ny kontrakt i morgen, men La Liga spændte ben i forhold til deres krav om at overholde de økonomiske rammer.

Fredag har rygterne om et skifte til Paris Saint-Germain taget til, og i løbet af aftenen er disse blot forstærket.

Fodbold-journalisten Mohamed Bouhafsi har netop skrevet, at Messi har besluttet sig for at skifte til PSG.

“Messi har valgt at skifte til PSG. Han får en toårig kontrakt med en option på yderligere et år. Klubben arbejder på at lukke aftalen i løbet af weekenden, og de vil mødes med Jorge Messi (Lionels far og agent, red.) i løbet af de næste timer,” skriver Mohamed Bouhafsi på Twitter.

Mohamed Bouhafsi er en troværdig fodbold-journalist med kildenettet i orden, og derfor virker det meget sandsynligt, at han har ret.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE