Journalist: Så meget kræver FCK for Oskarsson

0
FC København

Foto: Fodbold-transfers.dk

FC København kræver ikke småpenge, hvis en klub skal købe angrebstalentet Orri Oskarsson fri af sin kontrakt med FCK.

FC Københavns 19-årige angriber, Orri Oskarsson, har allerede mange bejlere.

Den spanske La Liga-klub, Girona, bød efter sigende 100 millioner kroner på den islandske angriber i juli måned.

FCK bekræftede efterfølgende, at man havde modtaget et bud på angriberen, men at der ikke foregik yderligere forhandlinger.

Ifølge Relevo-journalisten Matteo Moretto, så skulle Gironas interesse for Oskarsson dog stadig være intakt.

Foruden de spanske bronzevindere, så skulle Atalanta og Real Sociedad også være blandt de varmeste bejlere, beretter Moretto.

FCK har dog ikke tænkt sig at sælge ham for enhver pris.

Ifølge Relevo-journalisten, så skulle FCK have sat et nuværende prisskilt på 20 millioner euro, svarende til cirka 150 millioner kroner.

Oskarsson forlængede for nylig sin kontrakt med FCK, så den gælder frem til sommeren 2028, hvilket naturligvis også har hævet hans prisskilt betragteligt.

Orri Oskarsson har hidtil spillet 54 kampe, scoret 20 mål og leveret otte assists for FCK’s førstehold. Han kom til klubben i efteråret 2020 fra islandske IF Grótta.

Avis: FC Midtjylland handler i FC København
Officielt: Girona henter midtbanemand i Barca

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE