
Foto: Shutterstock
Arsenal, Liverpool og Manchester United er alle ude efter den unge FC Barcelona-kant Ansu Fati, som klubberne vil forsøge at sikre sig til sommer.
20-årige Ansu Fati har ikke haft den nemmeste sæson i FC Barcelona, hvor han ofte har været henvist til bænken under Xavi.
Og nu kan den spanske landsholdskomet snart være fortid i den catalanske storklub.
I hvert fald siger CBS Sports-journalisten Ben Jacobs ifølge CaughtOffside, at der er interesse fra tre engelske storklubber.
Det drejer sig om førerholdet Arsenal samt Manchester United og Liverpool, der efter sigende alle flirter med Fatis repræsentanter.
Dog bliver det næppe billigt at købe Barca-stjernefrøet fri, da han menes at koste op mod ca. 745 millioner kroner.
I denne sæson har Ansu Fati været på banen i 31 kampe for FC Barcelona i alle turneringer, hvor det er blevet til seks mål og tre oplæg.
Hans kontrakt med Barca udløber i 2027.