Jürgen Klopp: Coutinho-salg skete med modvilje

0

Jürgen Klopp: Coutinho-salg skete med modviljeLiverpools manager Jürgen Klopp fortæller, at salget af Philippe Coutinho bestemt ikke var med klubbens gode vilje, men brasilianeren var insisterende.

Liverpool har lørdag aften solgt Philippe Coutinho til FC Barcelona i en handel, der kan løbe op i hele 1,2 milliarder kroner for catalanerne.

Manager Jürgen Klopp ærgrer sig over salget, men han fastslår, at man har gjort alt, hvad man kunne for at holde Coutinho i klubben.

“Det er med stor modvilje, at vi – som hold og klub – forbereder os på at tage afsked med en god ven, en vidunderlig person og en fantastisk spiller i Philippe Coutinho,” fortæller Jürgen Klopp ifølge Sky Sports og uddyber:

“Det er ingen hemmelighed, at Philippe har ønsket at dette skridt skulle ske siden juli måned, da FC Barcelona første gang gjorde deres interesse offentligt kendt. Philippe var insisterende over for mig, ejerne og selv hans holdkammerater. Han var desperat for at få skiftet til at ske.”

“Jeg kan fortælle Liverpool-fansene, at vi som klub har gjort alt for at overbevise Philippe om, at den resterende del af Liverpool var lige så attraktiv som at flytte til Spanien, men han er 100 procent sikker på at hans fremtid og familie tilhører Barcelona.”

Coutinho har fået en kontrakt på fem og et halvt år, og han er blevet udstyret med en frikøbsklausul på tre milliarder kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE