Juve-boss drømmer om Edinson Cavani

0

JuventusJuventus’ direktør Beppe Marotta drømmer om at hente PSG-frontløberen, Edinson Cavani.

Edinson Cavani fulgte i 2013 i sin ex-holdkammerat fra Napoli-tiden, Ezequiel Lavezzis, fodspor og drog til Paris Saint-Germain, men tiden i den franske hovedstadsklub har ikke kun været lutter lagkage for angriberen.

I sommer var uruguayaneren på vej væk fra PSG, fordi Zlatan Ibrahimovic henviste ham til kanten eller bænken, hvilket bestemt ikke huede Cavani, og her til vinter udeblev han eftersigende fra rigmandsklubbens træningslejr, hvorfor store dele af fodboldverdenen sendte ham væk fra Paris.

Sidenhen er Edinson Cavani blevet sat i forbindelse med både Manchester United og Chelsea, og nu kaster Juventus-bossen, Beppe Marotta, selv Torino-klubben ind i puljen over interesserede bejlere.

”Han er en fremragende spiller, der tog til Paris fra Napoli for en enorm sum. Der er åbenlyst mange klubber ude efter ham. Juventus vil gerne lave sådan en handel, men det er indtil videre på ren drømmeholds-niveau,” udtaler Juventus-direktøren til La Gazetta dello Sport.

28-årige Edinson Cavanis kontrakt med Paris Saint-Germain udløber i sommeren 2018.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE