Juventus’ direktør, Giuseppe Marotta, bekræfter, at Chelseas Juan Cuadrado skifter til italienerne i næste uge.
Juventus lejede Chelseas offensivspiller, Juan Cuadrado, og de italienske mestre var så glade for hans indsats, at de nu er klar til at hente ham permanent.
Juventus’ direktør, Giuseppe Marotta, forventer, at handlen falder på plads i en af de kommende dage.
“Jeg håber, at vi kan færdiggøre aftalen i løbet af de næste dage,” fortæller han til Mediaset og uddyber:
“I øjeblikket er han Chelsea-spiller. Vi har præsenteret et forslag til dem, og vi afventer et svar. Men vi er optimistiske.”
28-årige Cuadrado kom til Chelsea fra italienske Fiorentina for halvandet år siden. Han blev udlejet til Juve efter en halv sæson uden synderlig succes i London-klubben.