
Foto: Shutterstock
Juventus-direktøren Fabio Paratici lægger ikke skjul på, at man i Serie A-storklubben er store fans af Manchester United-stjernen Paul Pogba.
Rygterne om et muligt Manchester United-exit for franske Paul Pogba er blusset op igen, hans agent efter Mino Raiolas udtalelser om, at midtbanemanden er færdig i klubben.
Spekulationerne om en tilbagevenden til Juventus er allerede begyndt, og Juventus-direktør Fabio Paratici flirter med den franske landsholdsspiller.
“Pogba tilbage til Juventus? Vi elsker Paul. Han er en fantastisk spiller, men han spiller for Manchester United nu. Han vil ikke have kontraktudløb, og man skal derfor betale, hvis man vil have Pogba,” udtaler Paratici til Mediaset og tilføjer:
“Vi kender til hans værdi. Vi kender også prisen, så vi må se, hvad der sker,” lyder det fra Juve-bossen.
27-årige Pogba har kontraktudløb med United i 2022, da klubben valgte at udnytte klausulen om at forlænge aftalen med yderligere et år, så han ikke havde kontraktudløb allerede til sommer.