Real Madrids franske angriber, 26-årige Karim Benzema, har onsdag forlænget sin kontrakt med kongeklubben. Den nye aftale gælder frem til sommeren 2019.
Real Madrids angriber, franske Karim Benzema, har været rygtet væk fra kongeklubben i løbet af sommerens transfervindue.
Men onsdag slog parterne fast, at de fortsat har tillid til hinanden. 26-årige Benzema underskrev en femårig kontrakt med Real Madrid.
Den franske landsholdsangriber står noteret for 235 kampe og 111 mål, siden sit skifte fra franske Olympique Lyon tilbage i 2009.