Kasi-Jesper åben for fremtidigt BIF-samarbejde

0

Kasi-Jesper åben for fremtidigt BIF-samarbejdeDen tidligere storsponsor i Brøndby IF, Jesper “Kasi” Nielsen, er klar til at skabe et nyt samarbejde, men det kræver, at klubben rydder op på de interne linjer.

Jesper “Kasi” Nielsen har tidligere givet udtryk for, at Brøndby IF ikke længere ville være en interessant klub at samarbejde med, men nu åbner han alligvel op for et muligt samarbejde i fremtiden.

Han forventer dog, at klubbens bestyrelsesformand Per Bjerregaard skal stoppe sin enevælde.

“Der skal ryddes op i kravlegården hos Brøndby. Og når de har fået ryddet op i organisationen, så kan de jo ringe til mig. Som udgangspunkt har jeg ingen forhandlinger med Brøndby IF, og jeg har også sagt til Brøndby IF, at jeg ikke er interesseret,” forklarer Jesper “Kasi” Nielsen til Børsen og uddyber:

“Det meste jeg hører om BIF, hører jeg i medierne. Og hvis ikke Brøndby IF vil føre en dialog er det umuligt at samarbejde.”

Han forventer dog, at ledelsesformen ændrer karakter, fordi der i øjeblikket hersker “uoplyst enevælde”.

“Så kan vi andre gøre nok så meget, kæmpe nok så meget og ville nok så meget. Men som situationen og strukturen er i Brøndby i dag, så kan jeg ikke forestille mig, at der kan opstå nogen form for samarbejde.”

“Der er mange der har stået stærkt og haft opbakning i Brøndby IF. Hermann Haraldsson stod stærkt, Frank Buch stod stærkt (tidligere adm. direktører  i Brøndby, red.). Men alle ved at der kun er én, der bestemmer i Brøndby. Og det er Per Bjerregaard,” slutter Jesper “Kasi” Nielsen over for Børsen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE