Kjær og Eriksen om Finland: Vi er favoritter

0
Kjær og Eriksen om Finland: Vi er favoritter

Foto: Shutterstock

De danske profiler Simon Kjær og Christian Eriksen deltog ved fredagens pressemøde forud for Danmarks åbningskamp mod Finland.

Lørdag aften klokken 18.00 tager Danmark hjemme i Parken imod Finland i den første EM-gruppespilskamp i gruppe B.

Simon Kjær og Christian Eriksen var til stede ved fredagens pressemøde, hvor de medgav at de var favoritter til at vinde opgøret, men at intet var afgjort på forhånd.

Simon Kjær:

Kjær og Eriksen om Finland: Vi er favoritter

Foto: Dejan Obretkovic

“Vi glæder os helt sindssygt til at komme i gang. Det bliver en glædelig dag i morgen (lørdag, red.). Men det må vi tage, når vi kommer der til. Det gælder om at tage det time for time nu.”

“Jeg er sikker på at når vi glæden og spændingen nok skal komme til at peake i morgen, så det gælder om at nyde det nu.”

“Vi tager en dag ad gangen og en kamp ad gangen. Det er vigtigt, at vi har det mindset. Man kan nemt drømme ud i fremtiden, og det har vi selv været med til at puste til.”

“Vi glæder os og vi har sindssygt meget tro på os selv.”

“Vi har fuld fokus på finnerne og deres styrker, og også hvor vi mener, at der er noget plads. Men jeg tror det er vigtigt, at vi griber kampen an, som vi har gjort de sidste tre, fire, fem år med tro på egne evner, den maksimale respekt, men det skal også være en kamp på vores præmisser.”

“Vi skal gå ind med den samme indstilling, som vi altid har gjort og tage fat i kampen fra første minut. Det er på vores hjemmebane og det udtryk skal vi også komme ud med.”

“Vi er opmærksomme på Pukkis styrker i offensiven, men i sidste ende skal vi have fokus på vores egne styrker. Finland er et stærkt kollektiv, og det er vi også.”

“Det er utroligt vigtigt at vi kommer ud og får en god start. Vi er 100 procent bevidste om, at det er en kamp, der får utrolig stor betydning for turneringen.”

“Uanset hvordan kampen ender, så vil vi kæmpe videre. Men selvfølgelig tror vi på at vi kan få en god start til den her slutrunde. Jeg har det fint med at vi er favoritter til kampen.”

Christian Eriksen:

Kjær og Eriksen om Finland: Vi er favoritter

Foto: Shutterstock

“Det bliver pissehamrende fedt, at skulle spille en slutrunde i Parken med fans. Den underdog-rolle, som vi har fået er vel, fordi vi har fået gode resultater og har spillet noget fodbold, som er værd at se. Vi har vundet en del kampe, så selvfølgelig har vi selvtillid.”

“Men jeg vil stadig mene, at der er en del bump, som vi skal over.”

“Vi er favoritter, men alle kampe er forskellige og statistikker med mere tæller ikke rigtig, når kampen først er i gang. Vi skal være på og så er det lige meget om vi er favoritter eller ej. Vi skal ud at have en god start.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE