Kortegaard forlænger med ACH

0

Kortegaard forlænger med ACHAC Horsens har i dag forlænget kontrakten med 28-årige Thomas Kortegaard. Den nye aftale løber frem til 2016.

28-årige Thomas Kortegaard stod til at forlade AC Horsens til sommer, men i dag har parterne forlænget samarbejdet.

Den nye aftale løber frem til sommeren 2016.

“Thomas Kortegaard er en dygtig spiller med mange kompetencer, så jeg er selvfølgelig glad for, at vi har forlænget med ham. Han er fodboldklog, hurtig, har et godt venstreben og kan spille flere positioner. Han har nået en god alder og har fået en del erfaring i bagagen, men han kan stadig udvikle sig som fodboldspiller. Han skal blive endnu mere stabil i sine præstationer og rent fysisk kan han stadig forbedre sig på nogle områder,” forklarer cheftræner Johnny Mølby til klubbens hjemmeside.

“Søren Jochumsen og Anders Nøhr har stillet støvlerne på hylden, og nu er Thomas Kortegaard den spiller i truppen, der har spillet flest kampe for AC Horsens. Han er med tiden blevet en kulturbærer hos os, og både på og udenfor banen har han mange af de ting, vi sætter pris på i AC Horsens. Han er ydmyg, hårdtarbejdende, træningsparat, og han passer rigtig godt til vores spillestil,” supplerer sportsdirektør Jesper Hansen.

Kortegaard skiftede til AC Horsens fra AaB tilbage i 2007.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE