Kroatisk lejesvend får permanent kontrakt med FCN

0

Kroatisk lejesvend får permanent kontrakt med FCNMario Ticinovic var i foråret udlejet til FC Nordsjælland. Nu har de danske mestre så valgt at give kroaten en permanent kontrakt. 

Det unge kroatiske midtbanetalent, Mario Ticinovic, er også at finde i FC Nordsjælland de kommende tre sæsoner.

Efter et udmærket forår for den 20-årige kreatør har nordsjællænderne valgt at købe Ticinovic fri af kontrakten med Hajduk Split.

”Vi er glade for, at endnu en vigtig brik er faldet på plads i bestræbelserne på at sammensætte en stærk trup til kommende sæson, siger FC Nordsjællands sportsdirektør, Jan Laursen, til klubbens hjemmeside og forsætter:

”Mario har stor rutine på trods af sine blot 20 år, og derfor vil han også kunne bidrage med en masse i et historisk spændende og hektisk efterår med 19 Superligakampe og seks CL-kampe samt pokalkampe,” lyder det fra Jan Laursen.

Hovedpersonen, Mario Ticinovic, udtrykker også selv stor glæde over, at han får muligheden for at fortsætte karrieren i FC Nordsjælland.

FC Nordsjælland er via førstepladsen i Superligaen direkte kvalificeret til næste sæsons Champions League.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE