Officielt: Vejle sælger kroatisk back

0

Officielt: Vejle sælger kroatisk backVejle Boldklub har i dag solgt den kroatiske back til Luka Hujber til FK Sarajevo.

Vejle Boldklub har i dag taget afsked med 26-årige Luka Hujber.

Den kroatiske back er blevet solgt til FK Sarajevo.

Han kom til Vejle i sommeren 2024, hvor han nåede at spille 23 kampe for klubben. I indeværende sæson har han spillet to Superliga-kampe.

“Luka Hujber har i en længere periode befundet sig i en situation på holdet, hvor han ikke har opnået den regelmæssige spilletid, som han ønsker, og som der kræves for at være en fast bestanddel af konkurrencesituationen i Vejle Boldklub,” udtaler Mikkel Hemmersam til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Derfor har det været et ønske for såvel klub som spiller, at der skulle ske en forandring. Imens har Luka alligevel givet sit allerbedste i træningen, og han har investeret sig selv ved at være en god holdkammerat og ved at bidrage til de gode dynamikker i truppen.”

“Det er derfor med rank ryg, at Luka Hujber kan tage afsked med Vejle. Det er en særdeles vellidt person, vi nu siger farvel til, og på vegne af klubben ønsker jeg ham held og lykke på sin videre færd.”

Officielt: Viborg snupper B.93-profil
Officielt: Ter Stegen forlader FC Barcelona

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE