Trods stærke rygter om at Steven Gerrard måske ville vende tilbage til Liverpool på et lån når MLS går på ferie, kommer det angiveligt ikke til at ske mener LA Galaxy.
Steven Gerrard spillede hele 17 år af sin professionelle karriere i sin barndomsklub Liverpool.
I sommers forlod han Liverpool til fordel for at jagte den amerikanske drøm i Los Angeles Galaxy.
Men når den amerikanske MLS går på ferie i starten af december og først starter op 2-3 måneder senere, er der i den tid chance for at tage på lejeophold tilbage til England.
Det har spillere som Thierry Henry og Robbie Keane tidligere gjort.
Men ifølge Adam Serrano fra LA Galaxy kommer det ikke på tale for Gerrards vedkommende.
Steven Gerrard og LA Galaxy røg tidligere på ugen ud af MLS Playoffs efter et 2-3-nederlag til Seattle Sounders.