Lampard-agent: Serie A? hvorfor ikke…

0

Lampard-agent: Serie A? hvorfor ikke…Frank Lampards agent har pustet til rygterne om et muligt klubskifte for den rutinerede midtbanemand til sommer, hvor flere Serie A-klubber står klar.

Den 34-årige klublegende, Frank Lampard, har kontraktudløb med Chelsea efter denne sæson og meget tyder på, at han ikke fortsætter i den engelske klub.

Til gengæld har Lampards agent ifølge italienske medier absolut ikke afvist et skifte til italiensk fodbold. Tværtimod.

”I forhold til fremtiden, er den eneste sikkerhed at han vil skifte hold efter denne sæson. Frank ønsker at spille for et godt hold, der er i stand til at udfordre store mål, og hvor han kan vinde flere titler,” udtaler agenten Steve Kutner til et italiensk medie.

Specielt Lazio har haft følerne ude omkring Frank Lampard, og det afviser agenten langt fra, der også kommenterer på om holdet skal være en del af Champions League:

”Naturligvis. Som jeg sagde, en mester af Lampards kaliber fortjener den største scene. Serie A? Hvorfor ikke… Kun tiden vil vise om Lazio kan blive den ideelle destination,” slutter Kutner.

Frank Lampard har været tilknyttet Chelsea siden 2001, hvor han har vundet tre ligatitler, fire FA Cup-titler og en enkelt Champions League-titel i sidste sæson. Han kom i 2005 på andenpladsen i afstemningen om Ballon d’Or, kun slået af Ronaldinho.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE