Den engelske midtbanespiller, Frank Lampard, bekræftede mandag, at han stopper i Chelsea efter 13 år i klubben.
Chelsea har nydt godt af Frank Lampards kvaliteter i de 13 år, hvor parterne har samarbejdet. Men for fremtiden mod London-klubben undvære midtbaneprofilen.
Lampards kontrakt udløber med klubben, og den bliver ikke forlænget.
“Denne klub er blevet en del af mit liv, og jeg har så mange at takke for muligheden. Ken Bates, som satsede ved at hente mig som en ung spiller. Abramovich, som reddede klubben og tog os til næste niveau,” forklarer Lampard ifølge Sky Sports-værten Kay Burleys Twitter-profil.
“En særlig tak til staben og folkene bag kulissen, som ikke får rampelyset. Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne takke Chelseas fans. Jeg mener, at de er de bedste i verden. Hvad end den nye udfordring bliver, vil jeg altid være blandt jer og have Chelsea i hjertet.”
35-årige Lampard, der nåede at score 211 mål i 648 kampe for Chelsea, ved endnu ikke, hvor han fortsætter karrieren.
Han har dog været kædet sammen med New York City FC, som netop har hentet David Villa.