Martin Laursen kunne her til aften afsløre, at Real Madrid allerede har lavet en aftale med succestræneren José Mourinho.
Under optakten til aftenens Champions League-kvartfinale mellem CSKA Moskva og Inter, stod TV 2 Sport-eksperten, Martin Laursen, for en stor afsløring.
Ifølge den tidligere AC Milan-forsvarers kilder, skulle Inter-cheftræneren José Mourinho allerede have indgået en aftale med Real Madrids ledelse, om et skifte fra starten af den kommende sæson.
“Jeg har kilder, der mener, at Mourinho er Real Madrid-træner allerede efter sommerferien. Jeg kan ikke afsløre, hvor jeg har det fra, men det skulle være ret sikkert, at det er på plads,” fortalte Martin Laursen under optakten ifølge Madridista.dk.