
Foto: Shutterstock
De engelske mestre fra Liverpool har været særligt interesseret i Crystal Palaces, Marc Guehi, men nu vil både FC Barcelona og Real Madrid også have fingrene i den solide forsvarsspiller
Han har været en særdeles solid forsvarsklippe for Crystal Palace i de i alt fire sæsoner, som han har haft Selhurst Park som hjemmebane.
Selvom et skifte til Liverpool gik i vasken for 25-årige Marc Guehi på Deadline Day, er der stadig udsigt til et skifte til vinter.
Foruden Liverpool meldes nu også FC Barcelona og Real Madrid kraftigt inde i kampen om den engelske landsholdsspiller.
Det skriver det spanske medie, SPORT.
For mediet nævner, at den 25-årige spiller kan være en løsning for de spanske La Liga-giganter allerede i vinterens transfervindue.
Tidligere har The Times skrevet, at Liverpool angiveligt har trukket sig fra en fremtidig Marc Guehi-handel efter det ikke lykkedes i sommerens transfervindue.
Guehis kontrakt med Crystal Palace udløber i sommeren 2026.