Lazio benægter Quagliarella-interesse

0

Fabio QuagliarellaLazios præsident, Claudio Lotito, udtaler i dag, at han er overrasket over at blive sat i forbindelse med Juventus’ 30-årige angriber, Fabio Quagliarella.

Juventus’ italienske angriber, Quagliarella, ligner en færdig mand hos den italienske storklub, men mangler til gengæld ikke alternativer på arbejdsmarkedet.

Her har Norwich lignet den mest oplagte bejler til spillerens underskrift, men Lazio har også været nævnt som en destination. Det vil Serie A-klubbens direktør dog ikke høre tale om.

”Jeg har hørt og læst, at Lazio sættes i forbindelse med Quagliarella, men nu skal jeg fortælle jer sandheden,” udtaler Lazio-præsident, Lotito, til Tutto Juve og fortsætter:

”Jeg kender ikke til nogen form for forhandlinger. Der er ingen transferdialog i gang med Juventus overhovedet,” tilføjer han.

Selvom 30-årige Fabio Quagliarellas destination ikke bliver Lazio, ser han dog ud til at blive Norwich-spiller for fremtiden, hvis Juventus får et bud på ham, som klubben finder godt nok.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE