Liverpool FC afviser at de har indgået en aftale med Alexandre Pato som Corinthians’ præsident angiveligt havde meldt ud i går.
I går meldte italienske medier at Corinthians’ præsident havde fortalt dem at Alexandre Pato har indgået en aftale med Liverpool, og at han skulle komme i spil for dem allerede her i januar.
Nu er Liverpool så ude og afvise rygterne om at de har indgået en aftale med den 26-årige brasilianske angriber.
Pato blev for blot få år siden regnet som et af de største talenter i verden, men har siden løbet ind i mange skader som har forhindret ham i at leve op til sit store potentiale.
Pato blev i sidste måned også sat i forbindelse med Slaven Bilic’s West Ham.
Pato som er ejet af den brasilianske klub Corinthians er lige nu lejet ud til Sao Paulo, hvor han har scoret 26 mål i 56 kampe i alle turneringer i denne sæson.
Pato har tidligere ytret at han ønsker at vende tilbage til Europa en dag.