Liverpool er kommet med en offentlig beklagelse for deres jagt på Southampton-profilen Virgil van Dijk. De indstiller nu jagten.
Liverpool FC er igennem de seneste uger blevet sat kraftigt i forbindelse med Southamptons hollandske forsvarer Virgil van Dijk.
I går forlød det at Southampton havde indgivet en klage for The Reds’ jagt på forsvareren, der efter Southamptons mening ikke var efter bogen.
Liverpool er i dag kommet med en officiel beklagelse, hvor de samtidig fastslår, at de nu dropper planerne om at købe van Dijk.
“Vi beklager overfor klubejeren, ledelsen og Southamptons fans for de misforståelser, som har været vedrørende Virgil van Dijk,” skriver Liverpool og fortsætter:
“Vi respekterer Southamptons standpunkt og kan bekræfte, at vi ikke længere vil forsøge at hente spilleren.”
25-årige van Dijk har efter sigende mange Premier League-bejlere.