Medie: Liverpool nærmer sig PSG-kant

0
Liverpool FC

Foto: Shutterstock

Den 18-årige Ibrahim Mbaye har været en marginal-spiller i Paris Saint-Germain, og derfor lurer et skifte nu til Liverpool, som vil forsøge at hente ham denne sommer.

Et klubskifte for den 18-årige senegaleser, Ibrahim Mbaye, kan muligvis være på trapperne.

For offensiv-spilleren, der i sidste sæson i Ligue 1 bidrog med tre mål og to assists på lige godt 1000 spilminutter, kan nu stå foran et skifte til England.

Det skriver mediet, Teamtalk.

Teamtalk nævner nemlig, at den driblestærke og udfordrende spiller har tiltrukket sig interesse fra Liverpool, som ønsker at skrive kontrakt med senegaleseren dette transfervindue.

Helt konkret berettes der om, at Liverpool faktisk er i fremskredne diskussioner med den 18-åriges bagland af repræsentanter, hvor en aftale nærmer sig.

Liverpool har også for alvor den anden PSG-juvel, Bradley Barcola, i kikkerten denne sommer.

Mbayes kontrakt med PSG udløber i sommeren 2028.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE