Liverpool: Gerrard har fået nyt kontrakttilbud

0

LiverpoolLiverpool FC bekræfter, at holdets 34-årige midtbanespiller, Steven Gerrard, har fået tilbudt en ny kontrakt. Han overvejer, om han skal fortsætte i barndomsklubben.

687 kampe og 176 scoringer er det blevet til for Steven Gerrard i Liverpool-trøjen, siden han debuterede for 16 år siden.

Gerrard har tidligere udtalt, at han ønsker at fortsætte karrieren efter denne sæsons udgang, hvor hans nuværende kontrakt udløber.

Men det står endnu uklart, om han forlænger med Liverpool FC eller søger nye græsgange.

Liverpool bekræfter over for Daily Mirror, at klubben har tilbudt Gerrard en kontraktforlængelse, men englænderens agent er efter sigende endnu ikke vendt tilbage.

Steven Gerrard var ikke med fra start i lørdagens Premier League-kamp mod Stoke City. Men han blev dog indskiftet efter pausen.

Den engelske midtbanespiller var efter opgøret ude at afvise, at han skulle være blevet uvenner med manager Brendan Rodgers.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE