Lopetegui: Chelseas Koundé-bud var for lavt

0
Lopetegui: Chelseas Koundé-bud var for lavt

Foto: Shutterstock

Sevillas cheftræner Julen Lopetegui forklarer, at Chelseas bud på forsvarsprofilen Jules Koundé var for lave, og derfor blev afvist.

Sevilla-forsvarsprofilen Jules Koundé var blandt andet kædet sammen med Chelsea FC i sommerens transfervindue.

Nu bekræfter klubbens cheftræner Julen Lopetegui, at London-klubben bød på Koundé, men at buddene ganske enkelt var for lave til at ledelsen kunne acceptere dem.

“Koundé tog ikke til Chelsea, fordi vores ledelse besluttede, at det var det rigtige, når man kiggede på buddene,” forklarer Julen Lopetegui til Diario de Sevilla og tilføjer:

“For mig er det kun positivt, for han kommer til at præstere på højeste niveau igen.”

Flere medier har skrevet, at Koundé nægter at tale med Sevillas ledelse, mens han også har været ude med riven efter klubbens sportsdirektør Monchi på Twitter med et kryptisk tweet.

Den franske forsvarer har kontrakt med Sevilla frem til sommeren 2024.

22-årige Jules Koundé skiftede til Sevilla fra franske Bordeaux i sommeren 2019 for 25 millioner euro.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE