Lopetegui er stadig Real Madrid-cheftræner

0
Lopetegui er stadig Real Madrid-cheftræner

Foto: shutterstock.com

Selvom Julen Lopetegui angiveligt havde taget afsked med Real Madrids spillertrup i går, er spanieren stadig cheftræner i kongeklubben.

I går led Real Madrid et smertefuldt 5-1-nederlag til de evige rivaler fra FC Barcelona.

Resultatet gjorde, at stort set alle forventede, at Real Madrids cheftræner Julen Lopetegui i dag ville blive fyret i den spanske storklub. Men det er ikke tilfældet.

Således var den spanske avis Marca til stede ved dagens Real Madrid-træning, hvor Lopetegui styrede tropperne, selvom der ifølge avisen var en akavet stemning, da en række af spillerne ikke havde regnet med, at den 52-årige spanier ville overleve gårsdagens afklapsning.

Ifølge Marca havde Lopetegui for en sikkerheds skyld også selv taget afsked med Real Madrid-spillerne i går efter El Clasico-opgøret.

Marca mener at vide, at Real Madrid-ledelsen stadig ikke synes, at en fyring er den bedste løsning for den spanske kongeklub, som i øjeblikket indtager en særdeles skuffende niendeplads i La Liga.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE