Liverpools kroatiske forsvarsspiller, Dejan Lovren, afslører opskriften på manager Jürgen Klopps succes.
På lørdag har 49-årige Jürgen Klopp været manager for Liverpool FC i et år.
Samlet set har holdet spillet 37 Premier League-kampe under Klopp, hvor det er blevet til 18 sejre, 10 uafgjorte og ni nederlag.
I sidste måned hentede man også en vigtig sejr mod Chelsea på udebane med 2-1.
Liverpools 27-årige forsvarer, Dejan Lovren, giver her sit bud på, hvad der er opskriften på Klopps succes.
“Han er perfektionist, så alle andre følger ham. Du ønsker at levere perfektion under træning og give dig 100 procent i kampene,” fortæller Dejan Lovren til Daily Express og uddyber:
“Han er meget emotionel og det viser han i alle parter af spillet. Der er en masse ting, som jeg har lært af ham, men han er ikke bare en god leder. Han er også en god mand.”
“Jeg vil aldrig glemme, at han gav mig et par dage fri, da min datter var syg og lå på hospitalet. Hun havde brug for en operation. Det var i februar måned, hvor vi skulle møde Augsburg på udebane, og han sagde bare ‘Tag til Kroatien’. Dette er stort for en spiller, og han viste sin personlig ud fra det.”