Lyngby-angrebstalent forlænger til 2014

0

Lyngby-angrebstalent forlænger til 2014Lyngby Boldklubs talentfulde angriber, Yussuf Poulsen, har i dag signeret en kontraktforlængelse med klubben frem til 2014.

Lyngbys 17-årige angriber Yussuf Yurary Poulsen har været i klubben siden 2009, da han skiftede fra Boldklubben Skjold. I Lyngby har han udviklet sig til at være en mere komplet angriber.

De kongeblå har været så tilfredse med Yussuf Poulsens udvikling, at man i dag har valgt at forlænge kontrakten med ham frem til udgangen af 2014.

“Yussuf er en talentfuld angriber, der både er fysisk stærk og samtidig hurtig. Dem findes der ikke ret mange af,” forklarer cheftræner Niels Frederiksen til klubbens hjemmeside, og han uddyber:

“Det er helt klart min forventning, at Yussuf kommer til at spille flere kampe for Superliga-holdet. Og jeg er sikker på, at Yussuf især teknisk kan udvikle sig under kyndig vejledning fra klubbens dygtige talentsektor.”

Yussuf Poulsen står noteret for 24 ungdomslandskampe for Danmark.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE