Claude Puel er nu fortid som cheftræner i Lyon efter tre år i stillingen uden titler. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.
Lyons cheftræner Claude Puel havde oprindeligt et år tilbage af sin kontrakt med klubben, men efter tre sæsoner uden titler, har Puel fået en fyreseddel.
Klubben skriver i en kortfattet meddelelse, at man har fyret den 49-årige cheftræner med øjeblikkelig virkning.
Klubben har i stedet udpeget Remi Garde som ny cheftræner i klubben. Han opgraderes fra en stilling i Lyons ungdomsakademi.
I den netop afsluttede sæson endte Lyon på en tredjeplads.