Manchester City er ifølge The People parat til at lægge ca. 500 millioner kroner på bordet for Liverpools angriber Fernando Torres.
Manchester City ønsker, at sikre sig papirer på Liverpools angriber Fernando Torres, men det bliver ikke en billig handel.
The People mener således, at Man. City forbereder et sommertilbud, der lyder på i omegnen af 500 millioner kroner. Samtidig vil han komme til at tjene 1,7 millioner kroner om ugen.
Tidligere på sæsonen udtalte Liverpool-manager Rafa Benitez, at han ville stoppe i klubben omgående, hvis Fernando Torres blev solgt.
I denne sæson har Torres scoret 12 mål i 19 optrædener i Premier League og Champions League. I øjeblikket er han dog ude med en skade, og han spås til at være skadesfri om en måned.