Manchester United-direktør: Vi handler næppe i januar

0

Manchester UnitedManchester United har en liste med emner til næste sommers transferindkøb, men man handler sandsynligvis ikke i januar, fortæller direktøren.

Manchester United brugte omkring 1,5 milliarder kroner på indkøb i sommerens transfervindue, hvor Angel di Maria var det største indkøb.

United har dog haft nogle udfordringer med defensiven i den igangværende sæson, men holdets tilhængere skal ikke forvente forstærkninger til januar.

“Vi har ikke fokus på kortsigtede løsninger. Vi har en række emner næste sommer. Hvis nogle af dem skulle være ledige til januar, vil vi kigge på det, men det er ikke synderligt sandsynligt, fortæller Manchester Uniteds direktør Ed Woodward til BBC Sport.

Foruden di Maria, forstærkede United sig også med profiler som Ander Herrera, Luke Shaw og Daley Blind i sommerens transfervindue.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE