Manchester United er blevet enige med Dynamo Kiev om en pris på 150 millioner kroner for den østrigske forsvarsspiller, Alexandar Dragocvic.
Louis van Gaal er opsat på at hente kvalitet ind til Manchester Uniteds bagerste geledder, inden transfervinduet lukker i, når januar bliver til februar.
De Røde Djævle har været sat i forbindelse med navne som Mats Hummels, Diego Godin, Aymeric Laporte og PSG’s Marquinhos, men de seneste rapporter tyder på, at det er Dynamo Kiev-spilleren, Alexandar Dragovic, der løber med United-kontrakten.
Ifølge Metro er Manchester United og Dynamo Kiev blevet enige om en pris på cirka 150 millioner kroner, hvorfor østrigeren kun mangler at sætte sin signatur på en eftersigende særdeles lukrativ aftale med Louis van Gaals mandskab.
23-årige Dragovic vil blive Manchester Uniteds andet indkøb i januar måned, idet de allerede har skrevet kontrakt med den tidligere Barcelona-målmand, Victor Valdes.
1 kommentar
En lille rettelse. Det er vores første indkøb, men den anden kontrakt. Valdes kom desværre til min hjerteklub på en fri transfer.