Mancini: Balotelli bliver her med sikkerhed

0

Mancini: Balotelli bliver her med sikkerhedManchester Citys manager Roberto Mancini fortæller i dag, at problembarnet Mario Balotelli ikke vil blive solgt i sommerens transfervindue.

Manchester City blev kædet sammen med Serie A-topscoreren Zlatan Ibrahimovic i går. Det forlød, at englænderne ville bytte ham med problembarnet, Mario Balotelli.

Men det har absolut intet på sig, fortæller manager Roberto Mancini i dag, selvom han er interesseret i Ibrahimovic.

“Ibrahimovic er en glimrende spiller, men jeg er i tvivl om, hvorvidt AC Milan vil sælge ham. Helt ærligt, så har vi endnu ikke diskuteret, hvad vi skal foretage os på transfermarkedet. De sidste fem uger har været helliget mesterskabskampen,” fortæller Mancini til La Gazzetta dello Sport, mens han understreger, at Balotelli bliver i klubben med sikkerhed.

“Han (Balotelli, red.) bliver hos os. Det er jeg 101 procent sikker på.”

Ifølge den svenske angribers agent er Ibrahimovic tilfreds i Milan. Derfor er det tvivlsomt, at han vil skifte klub.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE