Mané: Klopp ønskede mig til Dortmund

0

Jürgen KloppLiverpools profil, Sadio Mané, afslører i dag, at hans nuværende manager Jürgen Klopp ønskede ham til Dortmund, da han var træner der.

Sadio Mané afslører i dag, at han og manager Jürgen Klopp kunne have indledt et samarbejde tidligere i karrieren.

Klopp forsøgte nemlig at hente Mané til Borussia Dortmund, da tyskeren var træner for de gulblusede.

“Før jeg kom hertil havde jeg chancen for at møde ham, da han var i Borussia Dortmund. Jeg spillede for Red Bull Salzburg, og han forsøgte at hente mig, men det lykkedes ikke, og sådan er fodbold,” fortæller Sadio Mané til BBC Sport og uddyber:

“Han er en god manager og han er en, som kan lide sine spillere.”

“I slutningen af sidste sæson, så ringede han til mig og fortalte mig, at han ønskede at jeg skiftede til Liverpool.”

“Jeg svarede øjeblikkeligt, at jeg ville skifte dertil. Det var det rette tidspunkt og den rigtige manager for mig. Jeg er virkelig glad for at være her.”

Liverpool købte Mané hos ligarivalerne Southampton i sommerens transfervindue.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE