Marca: Real dropper de Gea – flirter med Donnarumma

0

Marca: Real dropper de Gea - flirter med DonnarummaReal Madrid skulle nu have droppet planerne om at købe David de Gea i Manchester United. Samtidig flirter de nu med Gianluigi Donnarumma.

Marca skriver i dag, at Real Madrid højst sandsynligt ikke køber David de Gea i sommerens transfervindue.

Real-lejren skulle have meddelt de Geas agent, Jorge Mendes, at han ikke skal arbejde videre på en handel.

Samtidig skulle Kongeklubben ifølge Marca have fået tilbudt AC Milan-kometen Gianluigi Donnarumma.

18-årige Donnarumma har kontraktudløb næste sommer, og det har hans agent Mino Raiola udnyttet til at forhøre sig hos blandt andre Real Madrid og Manchester United om deres interesse i keeper-talentet.

Real Madrid skulle ikke være afvisende over for at hente Gianluigi Donnarumma, men man ønsker angiveligt at vente i et år med at hente ham, med mindre Donnarumma selv gennemtrumfer et skifte.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE