Real Madrid har købt ind for 1,8 milliarder kroner, og derfor skal de sælge for at overholde Financial Fair Play-reglerne.
Real Madrid har haft det store checkhæfte oppe, hvor man har indkøbt Rodrygo, Éder Militão, Luka Jovic og Eden Hazard for en samlet pris på 1,8 milliarder kroner.
Derudover forventes det også, at Olympique Lyons venstreback, Ferland Mendy, vil skifte til Kongeklubben meget snart.
Det betyder, at truppen skal trimmes og samtidig skal klubben sælge en række spillere for at overholde Financial Fair Play-reglerne.
Ifølge den spanske avis Marca betyder det, at klubben vil sælge spillere for 300 millioner euro, altså lidt over 2,2 milliarder kroner.
Avisen skriver, at man forventer at spillere som Gareth Bale, Isco, Dani Ceballos, James Rodriguez, Mateo Kovacic og Borja Mayoral er blandt de mulige salgsemner denne sommer.