Marca: United interesseret i Atletico-back

0

Marca: United interesseret i Atletico-backIfølge Marca er Manchester United interesseret i Atletico Madrids venstre back Lucas Hernandez, som de angiveligt også forsøgte at købe i sommers.

Atletico Madrids venstre back Lucas Hernandez spillede fast for Frankrig under sommerens VM-slutrunde, hvor franskmændene som bekendt endte med at vinde guld.

Dette var angiveligt med at tiltrække opmærksomhed fra Manchester United. I hvert fald skriver Marca, at den engelske storklub i sommers kom med et bud tilsvarende Hernandez’ frikøbsklausul.

Derfor blev Atletico Madrid nødt til at acceptere buddet, men den talentfulde back valgte altså ifølge Marca at afvise Manchester United.

Det har dog ikke gjort, at De røde djævle har mistet interessen for Hernandez. Således skriver den spanske avis, at José Mourinho og co. stadig forsøger at få en aftale på plads med den 22-årige franskmand.

Ifølge Marca er chancerne dog små for, at Hernandez ombestemmer sig og vælger at skifte til Manchester United.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE