Problembarnet Mario Balotelli kan gøre comeback i den italienske storby Milano. Det skriver en engelsk avis.
Manchester Citys kontroversielle angriber, Mario Balotelli, er efter alt at dømme færdig i Manchester-klubben, efter en række uheldige episoder.
Balotelli kan meget vel vende tilbage til Milano i løbet af sommerens transfervindue. Ifølge Daily Mirror er både Inter og AC Milan nemlig interesserede i angriberen.
Klubberne skulle være villige til at betale i omegnen af 180 millioner kroner for 21-årige Balotelli, som spillede i Inter, før han kom til Manchester City.