Bayern Münchens Mario Mandzukic føler sig ikke godt tilpas i det system som cheftræner Pep Guardiola praktiserer. Derfor vil han væk nu.
Bayern München bliver forstærket i angrebet af Robert Lewandowski om kort tid.
Det skubber kroatiske Mario Mandzukic længere ned i angrebshierakiet, og derfor vil han nu forlade klubben.
“Der er blevet sagt og skrevet meget om mig, især i forbindelse med pokalfinalen i Berlin. Jeg kan fortælle, at jeg allerede inden finalen, jeg tror det var den 8. maj, sammen med min agent John Cvjetkovic, havde en god dialog og delte synspunkter med Karl Heinz Rummenigge,” fortæller Mandzukic til Sportske Novosti og fastslår:
“Ved den lejlighed informerede jeg om, at jeg ønsker, at prøve noget nyt.”
28-årige Mandzukic begrunder det med, at han ikke føler sig tilpas i cheftræner Pep Guardiolas system.
Kroaten skiftede til Bayern for to år siden, da han kom fra Wolfsburg. Han står i alt noteret for 88 kampe med 48 mål til følge.
1 kommentar
Jeg synes nu han passer godt ind i gardiolas system men klart vis han skal kæmpe i mod lewandowski og måske en da pizarro så er det klart plus muller nogen gange måske så ja