Marseille ønsker at beholde ’sjove og intelligente’ Joey Barton

0

Olympique de MarseilleFranske Marseilles sportsdirektør, Jose Anigo er meget interesseret i at beholde Joey Barton efter enden af lejeopholdet fra QPR, der løber frem til sommer.

Efter en nærmest uendelig liste over kontroverser i England for klubberne Queens Park Rangers, Manchester City og Newcastle, ser det ud til at Joey Barton har fundet lykken i Marseille.

Sportsdirektøren Jose Anigo er nemlig svært tilfreds med briten, der, på grund af en karantæne fra QPR-tiden, først fik ligadebut i november.

”Han var beskrevet som et dyr, men det er det helt modsatte. Han er sjov, intelligent og kæmper for sejr,” siger Jose Anigo ifølge engelske Metro.

Derfor ser det ud til at Joey Barton har en fremtid i klubben, som rækker længere end den lejeaftale, der lige nu gør sig gældende. Fremtiden i Queens Park Rangers ser i hvert fald ud til at være endegyldigt færdig.

”Vi kan se, at holdet er blevet løftet op af hans kampånd. Han er nu etableret som en leder i vores gruppe. Han er meget glad her, måske har han fundet sin rette klub. Skulle have ønske at blive, ville det være rigtig godt,” udtaler den glade sportschef.

Marseille er lige nu at finde i toppen af fransk fodbold, hvor de, med 38 point i 19 kampe, ligger med samme antal point som Paris Saint-Germain og Lyon på en tredelt førsteplads.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE