Maxsø: Jeg har fået andre tilbud

0

FC NordsjællandAndreas Maxsø har i dag forlænget med FC Nordsjælland. Han indrømmer, at han har fået en række tilbud, men at han vil blive i FCN.

FC Nordsjællands 22-årige forsvarer, Andreas Maxsø, føler selv, at han har udviklet sig meget i foråret.

Det var også en af årsagerne til at Maxsø i dag valgte at sætte sin signatur på en ny aftale med FCN.

Den nye aftale løber til sommeren 2019, men det var bestemt ikke, fordi der ikke var bejlere, afslører han.

“Det er en spændende fremtid med nogle interessante planer i FCN, som jeg gerne vil være med til at rykke yderligere,” siger Maxsø til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Det er ikke nogen hemmelighed at jeg har haft tilbud fra andre klubber, men jeg har personligt haft et forår, hvor jeg har kunnet mærke store fremskridt, og så vil jeg gerne arbejde videre med trænerteamet, som har stor betydning for min udvikling.”

“Jeg skal bygge mere på mit spil og har haft en større lederrolle omkring holdet i foråret og den del vil jeg gerne fortsætte med at udvikle, før jeg skal tage skridtet til udlandet.”

Maxsø har hidtil spillet 77 kampe i FCN-trøjen. Han kom til klubben, da han var 16 år gammel, og han debuterede som 18-årig.

https://www.youtube.com/watch?v=EmaWPDQSzVY

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE