Real Madrid valgte mandag at fyre cheftræner Carlo Ancelotti efter to års tro tjeneste. Ancelotti får dog en økonomisk gevinst midt i ærgelsen.
Real Madrid betaler Carlo Ancelotti omkring 30 millioner kroner i kompensation, efter at den 55-årige italiener blev fyret mandag. Det skriver mediet Goal.com.
Dermed vil han modtage halvdelen af den løn, som han havde krav på, hvis han var fortsat i jobbet i et år yderligere som hans kontrakt reelt løb med kongeklubben.
Ancelotti er nu fri til at blive ansat i en anden klub, men meget tyder på, at han vil holde et års pause fra trænergerningen, da han skal opereres i rygmarven, hvilket hans agent Ernesto Bronzetti også har bekræftet.