Medie: Anders Christiansen til lægetjek i Chievo

0

Anders Christiansen har de seneste par dage været etFC Nordsjælland
varmt navn i Italien, og nu melder britiske Sky Sports, at han er til lægetjek i Chievo.

FC Nordsjælland-profilen Anders Christiansen har i flere medier været rygtet væk de danske mestre i 2012, og nu skulle et skifte til Serie A-klubben Chievo altså være tæt på at blive en realitet.

Onsdag skulle spilleren angiveligt være ankommet til Italien med sin agent for at forhandle de sidste detaljer på plads, og nu mangler kun et lægetjek, før han kan kalde sig Serie-A spiller.

Ifølge Sky Sports havde den danske midtbaneslider også andre muligheder i Italien, men han synes nu at have truffet sit valg.

Sky Sports melder ligeledes, at Chievo efter sigende skulle have brugt mange midler på at hente Anders Christiansen til klubben, da han stod højt på deres ønskeliste.

Dermed kan den 24-årige dansker se frem til at skulle hjælpe Chievo med overlevelse i Serie-A. Klubben har blot samlet 18 point i 18 kampe, og derfor ligger de kun 3 point over nedrykningsstregen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE