Medie: Andreas Cornelius kan forlade FCK i januar

0
Medie: Andreas Cornelius kan forlade FCK i januar

Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo

Den danske landsholdsspiller Andreas Cornelius vendte retur til FC København i sommer, men allerede nu er Schalke 04 ude efter ham. Det melder Fotospor.

I slutningen af august skiftede Andreas Cornelius fra Trabzonspor, men allerede nu kan den 29-årige angriber være på vej videre.

I hvert fald skriver Fotospor, at Schalke 04 er ude efter den rutinerede dansker.

Ifølge det tyrkiske medie skulle Bundesliga-klubben være klar til at skrive kontrakt med ham allerede i næste uge.

Cornelius kan dermed forlade FC København blot et halvt år efter, at han gjorde comeback i den hvide trøje.

Skulle skiftet ende med at blive en realitet, ville han næppe blive helt billig at hente, da hans kontrakt med FCK løber helt frem til sommeren 2027.

I denne sæson har Andreas Cornelius optrådt fem gange i Superligaen, hvor det dog hverken er blevet til mål eller assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE