
Foto: Shutterstock
Den norske midtbanespiller, Martin Ødegaard, præsterer på et tårnhøjt niveau i Arsenal, men nu lurer et skifte til de europæiske giganter, Paris Saint-Germain og Bayern München.
Nordmanden har været en særdeles god profil for Arsenal i de i alt fire sæsoner, han har været hos The Gunners.
Siden skiftet fra Real Madrid til The Gunners i sommeren 2021, har den nu 26-årige Martin Ødegaard repræsenteret Arsenal hele 205 gange.
Tiden som anfører i Arsenal kan dog snart være forbi, da et skifte til både Frankrig og Tyskland angiveligt lurer.
Det skriver mediet, Fichajes.
For mediet nævner, at den 26-årige Arsenal-anfører har tiltrukket sig interesse fra Paris Saint-Germain og Bayern München, som vil have fingrene i ham.
Dog påpeger mediet, at Arsenal vil gå efter at tilknytte Ødegaard på en ny og forbedret kontrakt, der afholder ham fra et skifte væk fra klubben.
På det norske landshold har Ødegaard 67 kampe og fire mål på CV’et.
Ødegaards nuværende kontrakt med Arsenal udløber i sommeren 2028.