Arsenal er klar med et stort bud på Napoli-stjernen Victor Osimhen, som The Gunners er villige til at betale i omegnen af 671 millioner kroner for.
Victor Osimhen bliver kædet kraftigt sammen med et skifte væk fra Napoli, hvor flere storklubber angiveligt lurer.
Især Arsenal og Chelsea bliver nævnt i den sammenhæng, og nu er førstnævnte klar med et konkret bud på angriberen.
Det skriver Il Mattino.
Meldingen går på, at Arsenal er klar med et bud, der lyder på 90 millioner euro, svarende til omkring 671 millioner kroner.
25-årige Victor Osimhen skulle være kørt død i tilværelsen i Napoli, og han ser sig derfor om efter nye muligheder.
Arsenal har også været sat i forbindelse med andre angribere på det seneste, deriblandt Viktor Gyökeres og Ivan Toney.
I denne sæson har Osimhen samlet set spillet 24 kampe for Napoli, hvor det er blevet til 13 mål og fire oplæg.