
Foto: Shutterstock
Arsenal lykkedes ikke med at hente en ny angriber i vinterens transfervindue, og nu er man klar til at smide et kolossalt bud afsted på Lautaro Martínez.
Onsdag aften røg Arsenal ud af den engelske Carabao Cup, da man igen tabte med 2-0 til Newcastle.
Holdet er ikke blevet forstærket i løbet af januar, hvor man ellers blev kædet kraftigt sammen med flere angribere.
Og nu melder BBC Sport, at Arsenal er klar til at sprænge banken til sommer.
Ifølge mediet vil man således byde 120 millioner euro for den argentinske Inter-stjerne Lautaro Martínez.
Det svarer til i omegnen af 895 millioner kroner, hvilket vil være et rekordhøjt bud for The Gunners.
Arsenals førsteprioritet skulle dog være Benjamin Šeško fra RB Leipzig, lyder det.
I denne sæson har 27-årige Martínez spillet 31 kampe for Inter, hvor det er blevet til 15 kasser og seks assists.